Kost på Sportsefterskolen Aabybro

På Sportsefterskolen Aabybro tilstræber vi en sund og varieret kost. - Vi er et køkken der spejler sig i efterskolens aktive hverdag med fokus på ernæringsrigtige måltider der giver brændstof til både krop og hjerne.

Maden bliver lavet af vores dygtige mad-arbejdere der med stolthed og stor faglighed udnytter alle sæsonernes råvarer i samråd med skolens elever.

Selvom vi har dybe rødder i det traditionelle danske køkken, bevæger vi os dristigt på tværs af kontinenter med stor nysgerrighed og søgen efter inspiration.
​Vi vil udfordrer elevernes smagløs samt åbne for en global madkasse af muligheder - hvis i tør?

“Den første der spiste en østers, var en modig mand”

I løbet af dagen serverer vi 6 måltider, hvor de tre hovedmåltider består af:

Morgenmad: Med brød fra skolens bagerafdeling, bliver dertil serveret en variation af pålæg og oste. Der kan også frit vælges i mellem den hjemmerørte yoghurt, ristet granola eller havregryn og cornflakes der også kommer i glutenfrie varianter.

Middagsmad: Ved dagens varme ret tager vi udgangspunkt i sæsonens råvarer. - vi serverer friske grøntsager og salater - energi-givende kulhydrater med fokus på fuldkorn og kostfibre samt veltilberedt kød eller fisk. - vi bruger vores håndværk og tilsmagningsevner på bedste vis til at ramme så bredt iblandt eleverne som der er muligt.

Aftensmad: Til aften vil det store kolde bord blive anrettet i vores spisesal. - der vil være et væld af forskelligt pålæg med dertilhørende tilbehør og et udvalg af friske salater (der gør selv skipperskræk grøn af misundelse.)

Udover de tre hovedmåltider har vi yderligere tre serveringer/mellemmåltider i løbet af dagen: Formiddagsservering, eftermiddagsservering og aftenservering.

Der vil blive serveret frugt til alle serveringer, som er præget af årstidens høst. - dertil kommer der enten lidt bagværk fra vores bager eller en anretning fra køkkenets kokke, der er med til at skabe et stabilt blodsukker igennem hele dagens aktive skolegang.

@Sportsefterskolenaabybro

Oplev efterskolelivet på SEA

Er du klar til at melde dig ind?​

Tilmeld dig Sportsefterskolen Aabybro. Det tager kun et par minutter.