SPORT, FAGLIGHED, FÆLLESSKAB OG FREMTID

Økonomiske støttemuligheder

Der eksisterer forskellige muligheder for at få hjælp til de økonomiske udgifter ved et efterskoleophold

Alle får automatisk statsstøtte, når man udfylder stats-støtteskemaet og ellers lever op til kriterierne herfor - men der eksisterer også andre støtteordninger. Du kan få et overblik over dine muligheder herunder.

​Støtte fra kommunen

Din kommune kan i særlige tilfælde yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med et efterskoleophold. Det kræver dog, at disse betingelser er opfyldt:

  • Jeres barn har et særligt behov for støtte. Her afhænger det af den konkrete situation, om der er behov for en børnefaglig undersøgelse
  • Hvis efterskoleopholdet vurderes at være tilstrækkelig som forebyggende foranstaltning, så mere vidtgående indsatser kan undgås, er der ikke krav om børnefaglig undersøgelse
  • Har jeres barn derimod brug for yderligere støtte, for eksempel en fast kontaktperson i kommunen eller støtte i fritiden på efterskolen, skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse for at fastslå behovet
  • I ikke har råd til selv at betale udgiften. Det er kommunen, der vurderer om det er tilfældet ud fra dokumentation af indtægter og udgifter.

Kontakt Familieafdelingen i din kommune, hvis du vil høre mere om muligheden for at få kommunal støtte til dit barns efterskoleophold.

”En håndsrækning”

Egmont Fonden og Efterskoleforeningen giver gennem partnerskabet ’En Håndsrækning’ familier med meget lav indkomst mulighed for at søge om 20.000 kr. i tilskud til egenbetalingen. Målgruppen er unge med særlige udfordringer, enten socialt eller læringsfagligt. Det er nødvendigt at vedlægge dokumentation for disse udfordringer. Det kan for eksempel være en udtalelse fra en familievejleder, lærer eller lignende, som skal sendes sammen med ansøgningen. Det er også nødvendigt, at du har søgt kommunen om økonomisk støtte, inden du søger støtte gennem ”En Håndsrækning”. Der stilles dog ingen krav om, at kommunen skal have givet støtte for at komme i betragtning til ”En Håndsrækning”.

Efterskoleforeningen har også indgået et samarbejde med Beildorffs legat, som støtter samme målgruppe. Du kan automatisk ansøge om et stipendie under Beildorffs legat, når du ansøger om ”En Håndsrækning” under Egmont Fonden. På den måde slipper du for at søge to steder.

Det er Efterskoleforeningen, der administrerer ordningen. Det forventes, at man åbner for ansøgninger til skoleåret 2022/2023 i marts 2022.

Læs mere på Efterskoleforeningens hjemmeside.

​Stipendier til elever med anden etnisk herkomst

​Der findes en særlig stipendieordning, som har til formål at give grønlandske unge og unge flygtninge og indvandrere fra økonomisk trængte familier muligheden for at komme på efterskole.

Stipendiet kan søges gennem Efterskoleforeningen.

Du kan finde mere information om stipendiet på efterskoleforeningen.dk.

​Individuel supplerende støtte

Alle efterskoler modtager hvert år en pulje penge fra staten, der er øremærket til at hjælpe forældre, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold.


På Sportsefterskolen Aabybro kigger vi primært på følgende to faktorer, når vi afgør, hvem der er berettiget til at få individuel supplerende støtte:

  • Husstandsindkomst under 360.000
  • Væsentlig ændring i indkomst (umiddelbart før eller i løbet af skoleåret)

Hvis du ønsker at ansøge om ”individuel supplerende elevstøtte” bedes du rette henvendelse til kontor@sportsefterskolen.dk - hvorefter ansøgningsskema fremsendes.

NYHEDER!

International Boglig linje

Skriv for liv - Amnesty International

Elever på den Internationale Boglige linje havde en speciel opgave lige inden jul. Aabybro Posten kiggede forbi..

Læs mere her

Åbent hus

Det går stærkt med indmeldelserne til skoleåret 22/23 og 23/24. Vi har nye datoer for besøg på skolen. 

Se datoer under kontakt, eller send en mail til info@sportsefterskolen.dk


Vi glæder os til at se jer!

Skoleåret 22/23 - ledige pladser...

 ​

Det går stærkt i øjeblikket. 

I skoleåret 22/23 er der kun ledige pladser på golflinjen.

Sportsefterskolen Aabybro vinder DM i fodbold for piger. Læs mere her ...

Camps Sportsefterskolen Aabybro

​Læs mere om camps på følgende link 

  • Uge 7-En dag på efterskole
  • Uge 8 - Vintercamp
  • Uge 26 - Sommercamp
  • Uge 31 - Sommer camp
  • Uge 42 - Efterårscamp

Kontaktinfo

Sportsefterskolen Aabybro

​Kærvej 9
​9440 Aabybro

CVR: 22804553

Tlf.: 98 24 10 99
E-mail: info@sportsefterskolen.dk

​Nyttige links

Forældreintra »​

Youtube »

Fødevarestyrelsens kontrolrapporter »​​

​"Jeg havde aldrig troet at man kunne få så mange gode venner på én gang!"

Samarbejde

Skolen for dig