På Sportsefterskolen Aabybro prioriterer vi det store fællesskab højt. Vi vil være en skole, hvor der er plads til alle og hvor alle uanset udseende, interesser eller holdninger bliver en del af det store fællesskab. Forskellighed er en styrke, hvis man lærer at bruge den.
I et stort fællesskab på 220 unge og 40 voksne kan vi alt når vi arbejder sammen.
Vi forventer, at du…
- er med til at skabe en skole hvor der er plads til alle
- vil gøre en indsats for at lære flest mulige elever bedst muligt at kende
- sammen med de voksne samarbejder om at alle på skolen får det bedst mulige år
- gøre dit for, at Aabybro bliver et trygt hjem igennem hele efterskoleåret
Selvom vi prøver at skabe en så hjemlig atmosfære som muligt er der forskel på” hjemme hos far og mor” og ”hjemme på efterskolen”. Der er nogle regler som sætter en ramme og som giver forudsigelighed og tryghed for alle, unge og voksne.